Hugst af industritræ er faldet med 38 %
Markant vækst inden for energitræ gav en stigning i den samlede hugst i de danske skove i 2009. Til gengæld var der betydelig nedgang i mængden af gavntræ.
Det er 2 % mere end i 2008, og stigningen skyldes en vækst på 33 % i hugsten af brænde og andet energitræ.
Produktionen af gavntræ – altså træ til videre forarbejdning – faldt til gengæld med 30 %, hvilket først og fremmest skyldes en nedgang i forbruget af industritræ på hele 38 %.
Stor stigning for løvtræ
77 % af den samlede hugst var nåletræ, mens løvtræ tegnede sig for de resterende 23 %.
Mængden af nåletræ blev 3 % lavere end året før, hvorimod hugsten af løvtræ steg med 23 %.
Af de 2,4 mio. m³ træ blev de 1,4 mio. m³ fældet til brændselsformål; fordelt med 25 % til brænde, primært løvtræ, og 75 % som energitræ, der primært er nåletræ.
Illustration: Danmarks Statistik