23948sdkhjf

Sjællandsk vinduesfabrikant går konkurs

Skifteretten i Næstved har taget Dalmose Døre & Vinduer ApS under konkursbehandling.
I regnskabsåret 2008/09, der var virksomhedens første, mistede Dalmose Døre & Vinduer over halvdelen af sin anpartskapital.

Ledelsen angav ved den lejlighed store opstartsomkostninger samt perioder med lav produktion som årsager til underskuddet på 0,45 mio. kroner.

Samtidig blev det betegnet som usikkert, hvorvidt det ville lade sig gøre at drive den nystartede produktionsvirksomhed videre:

- Der er usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. Selskabet er afhængigt af, at kreditorerne fortsat stiller kapital til rådighed, lød det bl.a. i regnskabsmeddelelsen.

Dalmose gik alligevel ind til 2009/10 med forventninger om et positivt resultat. Men kort før regnskabsårets afslutning har det nu vist sig, at det ikke længere er muligt at opretholde driften.

Statstidende oplyser således i en bekendtgørelse, at Dalmose Døre & Vinduer er taget under konkursbehandling den 24. september på baggrund af begæring modtaget den 31. august.

Kurator på sagen er advokat René Rasmussen fra Slagelse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078