Den lange karruseltur fra juletræer til plankeborde
Af David Wedege
Familien Amager, der residerer på Waar Hovedgaard mellem Løgstør og Nibe, har vel aldrig drevet forretning i mindre skala, end de gør nu.
Med Waar Savværk, som især saver planker og laver plankeborde for småkunder, er der i hvert fald langt op til den omsætning og beskæftigelse, der var, da familien i årtier drev juletræsproduktion ind til 2005.
Til gengæld er de gladere end nogensinde. For det de laver nu.
- Juletræer er en livsforkortende branche. Den er fyldt med utilfredse kunder, sæsonen er 3 måneder kort og produktet bliver lynhurtigt værdiløst, så det ville jeg ikke bruge mit liv på, opremser Mikkel Amager, som er firmaets yngste af 2 generationer.
På Waar Savværk er der i dag 3 medarbejdere. Far, sønnike og en ansat, som er FN-kvoteflygtning fra Syrien med lang arbejdserfaring fra møbelbranchen i Libanon.
Den ansatte er døvstum, men han er branddygtig til sit fag og kommunikerer med de andre på et hjemmestrikket tegnsprog. Så han er helt ordinært ansat og aflønnet.
- I det mindste sparer vi da pengene til høreværn!, brovter Mikkel Amager i munterhed.
Lang omvej fra juletræer til plankeborde
Mikkel Amager finder en enorm tilfredsstillelse ved at arbejde med træ.
- Det tiltaler ens urinstinkt. Fra træer får man frugter, man får varme, man bygger huse af træ. Alle, der kommer herind, siger ”sikken vidunderlig duft af træ”. Det er noget helt andet end at have sure juletræskunder, siger han.
Der har været et mellemrum mellem juletræsproduktionen og savværket, som kun er få år gammelt.
Efter juletræer investerede Amager-familien i svenske skovejendomme, som blev solgt videre til danske landmænd, der havde solgt jord fra og helst skulle geninvestere pengene af skattemæssige grunde og af almindeligt investeringshensyn.
Det fik Amager-familien til at fordybe sig i alt omkring svensk skovdrift og kulturen omkring. De opdagede en svensk skovbrugerkultur, der er anderledes, end den danske landkultur.
- Svenskerne, for eksempel, planter træer til deres børnebørn som investering, noterede han sig.
Det var en øjenåbner, som fik Amager-familien til at investere i teaktræsplantning i Mellemamerika.
Sorten af hårdtræ vokser i tropisk klima, og forretningen henvendte sig til danske investorer, som ville investere i råvarerne, men omkring 2009 havde råvareprisen gjort det til en skidt forretning, som Amager-familien derfor afviklede.
- Så slog vi et savværk op og troede, at vi bare skulle save noget lærk og noget douglasgran, men vi fandt ud af, at der er salg i plankeborde. Man skulle bare bruge noget tørt træ, så vi investerede i noget tørringsudstyr.
Pladsen på Waar Hovedgård blev for trang, og i dag er virksomheden placeret på en nedlagt landbrugsejendom lidt uden for Løgstør, hvor gammel svinestald er blevet til værksted og showroom.
Ved hjælp af et mellemled er det lykkedes at sælge borde til en række europæiske lande. Waar Savværk har landet nogle erhvervsprojekter som professionel levering til flere danske restauranter.
- Ja, der er mange, der laver plankeborde, men hos os får man et specialdesignet bord og man kan vælge det færdiglavede eller bare købe sig en rå planke, som man kan besjæle med sit eget sved. Vi er fleksible og kan levere 3 borde i næste uge, som er helt unikke efter kundens ønske.
Naturen ind i huset
Drømmen er, at det lille savværk skal vokse, og i hovedet er der idéer om tilbygninger. Tørringsanlægget har allerede opgivet at følge med, så tørret træ bliver også leveret udefra.
En konkret idé er at udvide produktmenuen med plankegulve af douglasgran. Ikke som man kender det bedst.
- Det douglasgulv, de fleste kender, ser sterilt ud. Vi vil lave noget med kant og personlighed, hvor ikke to planker er lige brede, og selv om det ikke bliver et billigt produkt, så tror jeg, vi alligevel kan gøre det billigere. Vi tror, at folk gerne vil have naturen ind. Ikke så meget at grenene stikker ud. Men sådan at man kan se træet i det. At det ligner skov.
