23948sdkhjf

Danske designhuse: Derfor er vi i Oslo i denne weekend

Oslo Designers Saturday starter fredag og varer til søndag.

Det er lidt snyd, at begivenheden kalder sig selv for "lørdag", for den foregår i 3 dage.

Som københavnske 3daysofdesign.

Den danske tilslutning er markant med cirka 40 udstillere, som har udstillinger i den norske hovedstads rum. Særligt på adresser "på Vestkanten" - Oslos vestlige del, som i almindelig folkeopfattelse er den mondæne bydel.

Normann Copenhagen har i de senere år skåret kraftigt ned på messedeltagelse, men udstiller netop i Oslo som et af få steder.

- Designers Saturday er jo lidt anderledes end de fleste af de messer, vi ellers deltager på, og har skåret ned på i år, da det i højere grad er rettet mod kontraktmarkedet. Det er mere et designevent end traditionel messe og et rigtigt fint arrangement, synes vi, siger Vibe Høst, som er pr-chef for det københavnske designhus.

Også Gubi har valgt Oslo i en skarp prioritering af, hvor man bør være.

- Det gør vi, fordi vi oplever et godt udbytte og en god arena til at komme i dialog med vores kunder og til at præsentere nyheder. Både indenfor kontrakt og indenfor wholesale-segmentet, siger Gubi-direktør (COO) Kenni Riise.

Montana udstiller sammen med House of Finn Juhl og Erik Jørgensen.

- Norge er at af vores største eksportmarkeder og et marked i god vækst. Vi har været med i Oslo siden det startede, og det er klart den vigtigste designbegivenhed i Norge, der er rettet  mod arkitekter og indrettere, siger Montana-direktør Joakim Lassen til Wood Supply.

Arrangøren er vældigt glad for den enorme danske interesse.

- Det indikerer dansk designs popularitet i Norge, siger Marianne Heen Johnsgård. kommunikationschef for begivenheden.

- Designers Saturday Oslo handler om at fejre godt design uanset oprindelsesland, og vi synes, at norske udstillere står godt i det mix, siger hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078