Nyt om navne: Nyt ansigt hos R. Randers
Casper Fabrin er tiltrådt hos møbelvirksomheden R. Randers A/S som salgskonsulent for områderne øst for Storebælt.
Casper Fabrin er bosiddende i Roskilde og har tidligere arbejdet hos M-Office, Casanova Furniture samt Svendsen & Søn.
Her har han høstet erfaring inden for både detailsalg, salg via netbutik og BTB-salg samt kundeservice:
- Vi er glade for at have fundet den rette person til at rådgive nuværende og fremtidige kunder på en optimal måde, siger Susanne F. Rasmussen fra R. Randers.