Hvorfor synger jeg nu det her kvad om Udkantsdanmark?
Af David Wedege
David Wedege er journalist og nyhedsredaktør for Wood Supply.
Der løber udkantstanker igennem hovedet, når jeg en onsdag formiddag farer fra hjemmet oppe i Hanherred, igennem Jyllands ryg og med mål mod en stolefabrik på de vestslesvigske kanter, nemlig Findahls Møbelfabrik, der har fuld fart på egne produktioner og på superkomplekse leverandøropgaver.
På min rejse ser jeg virksomheder fra mit vindue som BV Trappen, IdealCombi, køkkengiganten TCM, Actonas monstrøse hovedkvarter midt i det ingenting, BoConcept i Ølgod, der rejser sig fra marken, klippefast og monumentalt. Og bagved i Ølgod: HTH-fabrikkens myrimade af liv.
En københavnsk dokumentarfilm ville nok have vist den faldefærdige, lukkede grillbar i Sønder Feldinge syd for Herning, der er indhegnet bag pigtråd. Eller den lukkede 123 Lagersalg, der stadig glaner muggent af tomhed.
Hvorfor synger jeg nu sådan et kvad om det der Udkantsdanmark?
Nogen har sat dagsordenen på et tidspunkt. Den fylder, er allestedsnærværende og er blevet permanent. Derfor ræser tankerne uundgåelig gennem hovedet. Meget imod min vilje, faktisk. Jeg gider ikke. Hjælp mig.
Regeringen forsøgte på et tidspunkt at ”italesætte” – som det er begyndt at hedde – de tyndere befolkede egne som ”Produktionsdanmark”, og det var sødt nok tænkt. Sådan at forsøge at give sproglig oprejsning.
Men det Produktionsdanmark, jeg kunne se igennem min bilrude, knejsede nu ret så stolt uden nogens hjælp.
Stolte brands, kvalitetsproduktion, masser af beskæftigelse bag murene.
Hvis de spredte satellitter kunne samle sig om at udbrede en kontrafortælling, der ikke vil lade sig påvirke af et urbant og metrocentrisk syn på fremgang og modernitet, så har virksomhederne selv både den pondus og substans, der skal til.
Det var sødt nok tænkt af regeringen, da de begyndte at sige ”Produktionsdanmark”. Men også lidt patroniserende.
Det skal komme derudefra. Hvor man driver værket og har internationalt udsyn som et trendigt madmarked i Københavns kødby.
Og hey. Hvem bestemmer egentlig, at Vestjylland er ”derude” og ikke omvendt?
