Travlhed hos voksende SKI-leverandør: Nye salgsdirektører må til
En vunden rammeaftale med SKI - Staten og Kommunernes Indkøbsservice - betyder meromsætning for op imod 100 millioner årligt for Scan Office.
Det har skabt travlhed. Og jobfest.
Peter Juul Hansen bliver hentet hos tryksagsproducenten Rosendahls i Aalborg og tiltræder som salgs- og marketingdirektør.
Han får det overordnede ansvar for salgsområdet region øst og 'Movement' samt landsdækkende ansvar for markedsføring og e-handel. Samtidig overtager han nogle opgaver, som har ligget i hænderne på Frank Lindhøj, der er kommerciel direktør i Scan Office.
Den anden nye salgsdirektør er Bo Jens Christensen, som kommer fra en tilsvarende stilling hos Kinnarps og samlet med 20 års erfaring fra møbelindustrien og virksomheder som RH Stolen, K&P Inventar, Duba og Image Collection.
Hos Scan Office fremhæver man, at Bo Jens Christensen har medvirket til at udarbejde Kinnarps' tilbud til Moderniseringsstyrelsen og dermed har erfaring med offentlige aftaler, og hans områder bliver Sjælland.
At man finder 2 forskellige ledere - én med brancheerfaring og én udenfor - er et bevidst valg. Én til at styrke Sjælland og én til at styrke Jylland.
- Det gør, at vi sidder med en helt unik situation som medvirker til at fastholde og udvikle den markedsposition, som vi rettelig har og bør have. Vi ser meget frem til at skabe nye energier, motivation og fremdrift i alle led, siger adm. direktør Finn V. Nielsen om ansættelserne.
Begge nye salgsdirektører er for kort tid siden startet i deres stillinger.