23948sdkhjf

Dyrup skal have ny adm. direktør

Den nuværende direktør, Erik Holm, har besluttet at sige sin stilling op, og derfor skal den danske producent af maling og træbeskyttelse nu i gang med at finde en ny topchef.
Erik Holm forlader Dyrup til fordel for en position som Managing Partner i LD Invest Equity og medlem af direktionen i LD Invest A/S.

Den endelige dato for fratrædelsen er endnu ikke fastlagt, men Dyrup oplyser, at det senest vil blive pr. 31. marts 2011.

Erik Holm blev ansat som administrerende direktør for Dyrup 1. juni 2006 og har været en væsentlig drivkraft i den turn-around, som har bragt selskabet ud af en svær situation med store millionunderskud:

- Erik Holm har gjort en kæmpeindsats for Dyrup, som er blevet en mere strømlinet forretning, der nu igen giver overskud, og vi ønsker ham tillykke med de nye udfordringer, siger bestyrelsesformand Anders Colding Friis.

Han oplyser, at bestyrelsen nu igangsætter en proces for at finde en ny adm. direktør, som sammen med den øvrige ledergruppe kan fortsætte og videreudvikle Dyrups fastlagte strategi.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078