Inwido indleder samarbejde med tysk producent
Fra årsskiftet vil svenskejede Inwido markedsføre visse produkter fra Schüco International via sit netværk i Nordeuropa.
Ifølge Thomas Lauritzen fra Schüco betyder aftalen, at Inwido fra årsskiftet skal markedsføre en række af Schücos aluminiumsvinduer.
Inwido sælger i forvejen vinduer og døre i træ og træ/alu, og samarbejdet betyder således, at den svenske koncern fremover kan tilbyde et bredere sortiment end hidtil.
Schüco International hører til blandt Tysklands største producenter af vinduer, døre, facader, altaner og solcelleteknologi. Virksomheden omsatte i fjor for godt 2 mia. Euro.