23948sdkhjf

BOD Furniture med overskud i første regnskabsår

Selskabet, der opstod i kølvandet på konkursen i Bodilsen A/S, er kommet ud af 2009/10 med et plus på 0,95 mio. kroner før skat. Der budgetteres dog med underskud i 2010/11.
Et bruttoresultat på 19 mio. kroner og et overskud før skat på 0,95 mio. kroner blev udbyttet af anstrengelserne i det første leveår hos BOD Furniture ApS.

Virksomheden, der producerer møbler og komponenter, har etableret sig i de fabriksbygninger på Mors, som husede Bodilsen A/S frem til selskabets konkurs i juni 2009.

Nye tiltag skal optimere forretningen
BOD betegner udviklingen i etableringsåret som tilfredsstillende, men ledelsen har samtidig lagt et budget for 2010/11, hvor man kalkulerer med et underskud på 2,8 mio. kroner før skat.

En realisering af budgettet medfører et øget behov for likviditet, og ifølge årsregnskabet fik ledelsen sidst i september et mundtligt tilsagn om, at selskabets bankforbindelse vil udvide kreditten i takt med aktiviteterne.

- Selskabet har iværksat flere tiltag til optimering af driften og tilpasning til forventede ordrestørrelser og -typer, og disse forventes at medføre den nødvendige og forventede indtjening, oplyser BOD i sit årsregnskab.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065