23948sdkhjf

Lille nedgang i byggemarkedernes salg

Omsætningen i landets byggemarkeder og værktøjsmagasiner faldt med 1,9 % fra august til september. Niveauet er dog 4,4 % højere end på samme tidspunkt i fjor.
Trods en lille nedgang fra august til september ligger omsætningen i landets byggemarkeder fortsat højere end sidste år.

Det oplyser trælasthandlerunionen, TUN, med henvisning til tal fra Danmarks Statistik.

Det samlede september-salg ligger på 907 mio. kroner, og det er 39 mio. kroner mere end i september 2009, men samtidig også 31 mio. kroner lavere end i september 2008.

Ser man på udviklingen i de kommende måneder, er der ifølge TUN grund til optimisme. Dels pga. udviklingen i dankortaktiviteten, der steg 6 % i september, og dels pga. perspektiverne i regeringens nye finanslov:

- Med regeringens finanslov for 2011 er der lyspunkter at spore for vores branche. Boligområdet har fået aftale i hus om et ekstraordinært løft til renoveringer på i alt 5 mia. kroner i 2011-2013, og der er afsat 0,5 mia. kroner til nedrivning af boligblokke i 2011-2014 via midler fra Landsbyggefonden. Det kan forventes at have en positiv effekt på den professionelle del af byggebranchen, vurderer TUN i en analyse.
Læs mere om: tun
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062