Acer Design og Compagnia i nyt samarbejde
Compagnia, der er en del af Munch Furniture, skal fremover producere og distribuere en møbelserie, som er tegnet af den afdøde italienske designer, Vico Magistretti.
Mødet blev startskuddet til et årelangt parløb, der mundede ud i stabelstolen ”Vico Uno” samt bordserien ”Vico Table Series”.
Da Magistretti døde i 2006, overgik produktionsrettighederne til Erik Simonsen. Han har nu indgået aftale med danske Compagnia om produktion og distribution af møblerne, der både er tiltænkt professionelle miljøer og private hjem:
- Da Erik Simonsen tilbød os muligheden for at fremstille og distribuere Vico-produkterne, slog vi til med det samme. Her er tale om klassiske og enkle møbler, der kombinerer italiensk charme med skandinavisk milde og lethed, og formsproget er på én gang stilrent og karakterfuldt. Derfor spår vi produkterne stor udbredelse, siger direktør Lars Ramsing fra Compagnia.
Baggrund
Vico Magistretti (1920-2006) blev kendt for bygningsværker, møbler, lamper og industrielle designs. Hans værker, hvoraf mange stadig er i produktion, har modtaget en lang række priser og er udstillet på museer verden over.
Erik Simonsen (født 1948), MDD, har siden 1973 beskæftiget sig med kreative og innovative designløsninger. Hans tegnestue, Acer Design A/S i Bogense, har udviklet en lang række velkendte designkoncepter for virksomheder over hele verden.
Tegnestuen har vundet flere internationale designpriser og står sammen med Justus Kolberg bag Munch Furnitures kontormøbelserier T60, T20, M60 og M20.
Compagnia er en del af Munch Furniture A/S, der har rødder tilbage til 1938 og producerer møbler til alle slags miljøer med design og kvalitet i højsædet. Produkterne distribueres landsdækkende og på eksportmarkederne via et bredt forhandlernetværk.