23948sdkhjf

Furncom har igen overskud

Virksomheden, der tidligere hed Finercentralen Horsens, kom ud af 2009/10 med sorte tal på bundlinjen. Regnskabstallene lever dog ikke op til de budgetmæssige mål.
Underleverandøren Furncom A/S offentliggjorde forleden sit 2009/10-regnskab, og efter et underskud på 1,26 mio. kroner i fjor, er det igen lykkedes at skabe overskud.

Resultatet lyder på 0,23 mio. kroner og er realiseret trods en nedgang i omsætningen fra 37,87 til 31,97 mio. kroner.

- Virksomheden er i årets løb blevet tilpasset både omkostningsmæssigt, medarbejdermæssigt og anlægsmæssigt, hvilket påvirker regnskabet i positiv retning, oplyser Furncom i en regnskabsmeddelelse.

Omsætningen er dog en del lavere end budgetteret, og derfor betegner ledelsen regnskabet som utilfredsstillende.

I det nye regnskabsår, som blev indledt den 1. juli, forventer virksomheden en positiv udvikling i såvel omsætning som resultat.

Om Furncom
Virksomheden er hjemhørende i Horsens og fremstiller komponenter og færdigvarer inden for områderne kontor, konference, butik og køkken.

Sortimentet omfatter bl.a. finer- og melaminbelagte korpusdele og låger, bordplader, opbevaringsmøbler, komponenter samt diverse træ- og trærelaterede produkter.

Furncom har siden etableringen i 1964 også specialiseret sig i udvikling af færdige produkter til større projekter inden for fx hotel-, institutions og kontorsegmentet.

Virksomheden beskæftigede gennemsnitligt 37 medarbejdere i 2009/10. Året før var tallet 43.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063