Derfor står Wegner-familien på oprørets side
Af David Wedege
De er stædige, de tøndringer.
Den vestslesvigske grænseby - som turister sydfra lidt vittigt kalder "Las Tondern" som i Las Vegas - har det med at vriste sig løs, og nogle af byens idrætsforeninger har for længst meldt sig ud af SønderjyskE, der er et elitesamarbejde med topligahold i flere sportsgrene.
Med knoklen og iver har Tønder endda sendt sine egne håndboldhelte helt op i øverste række hos herrerne, hvor det rødtrøjede TM Tønder især rivaliserer mod SønderjyskE i hysterisk oppiskede lokalopgør.
Har det noget med Wegner og byens museum at gøre?
Tja.
Byens kræfter samles
I byen, der har mistet både kaserne og seminarium, er der nemlig en udbredt stemning af, at hovedbyerne på landsdelens østlige rygsøjle aldrig har villet Tønder noget godt.
Og nu har har flere interessegrupper i Tønder dannet bred front for at forhindre en strukturændring i at lægge al ledelse af Tønders museumsliv i Haderslev, hvor organisationen Museum Sønderjylland har hovedsæde og styrer en lang række af landsdelens museer.
Tøndringerne vil indædt bevare den administrative kontrol over byens kunstmuseum med Wegners stolesamling, og fronten består af betydelige handels- og turistorganisationer og af venneforeningen, der støtter museet.
Og støtte får de.
For få dage siden kunne regionalavisen JydskeVestkysten citere en pressemeddelelse, der var afsendt af Hans J. Wegners døtre Eva Wegner og Marianne Wegner. Hvor efterkommerne skriver, at de trækker deres moralske og økonomiske støtte til Museum Sønderjyllands forvaltning af faderens museumsarv.
Det kan ligge i familien
Kilder fortæller til Wood Supply, at nok er Wegner-gaven med 36 stole blevet skænket i 1995 til Tønder som by. Og via fusioner endt i hænderne på en leder i Haderslev. Og at det er en del af problemet.
Men at gaven i lige så høj grad beror på en tillidsrelation mellem Wegner-døtrene og Ove Mogensen, der har siddet som museumsinspektør i 27 år og som i alle 22 år har forvaltet stolegaven.
Ove Mogensen, som nu er fortid. Og officielt fratrådt frivilligt, fordi han ikke kan se sig selv i Museum Sønderjyllands struktur.
At Ove Mogensen skulle være anset som en særligt egnet forvalter, kan forklares med, at han er søn af møbelsnedker Berner Mogensen (1929-2014), som tjente i hele 40 år (1972 til 2012) hos Wegner-snedkeriet PP Møbler i den nordsjællandske by Lillerød.
Hans J. Wegner begyndte at tegne på fast basis for netop PP Møbler i 1968. Snedkeriet har siden også produceret en række af hans mest komplekse og kostbare snedkerikoner. Blandt andre Påfuglestolen, The Chair og Jakkens Hvile, der oprindelig blev udviklet sammen med snedkermester Johannes Hansen.
Han skal tilbage
Døtrene Eva og Marianne Wegner trækker med egne ord deres moralske og økonomiske støtte til Museum Sønderjylland. Sandsynligvis fordi de ikke vil se samlingen blive forvaltet af en vilkårligt udpeget leder.
De udtrykker samtidig et ønske om at kunne fortsætte samarbejdet om stolesamlingen med den tidligere ledelse. De nævner ikke hans navn i pressemeddelelsen.
Men ønsket er ret grangiveligt, at Ove Mogensen skal tilbage og forvalte samlingen. Når Museum Sønderjylland har accepteret modstandernes krav om magt og struktur. Og det krav lyder på, at museet helt og holdent skal styres lokalt i Tønder.
Samlingen kan splittes
I lovens forstand er der ingen tvivl om, at den stolegave, som Hans J. Wegner i 1995 forærede museet, tilhører Museum Sønderjylland.
Wood Supply erfarer, at en mindre del af udstillingen, som den ser ud i dag, består af genstande, der er udlånt af Wegner-familien og som Wegner-familien kan tage tilbage.
Det kan betyde, at hvis de stridende parter ikke forliger sig, kan Wegner-udstillingen i museumsvandtårnet i Tønder bliver splittet op - amputeret.
For Tønders lokale kræfter vil ikke udelukke, at kravet bliver total løsrivelse, hvis Museum Sønderjylland ikke giver indrømmelser. Og det fastholder museumsorganisationen, at de ikke giver.
Resten fik bank
Wood Supply har forgæves gjort flere forsøg at få kommentarer fra Eva Wegner, Marianne Wegner og Ove Mogensen. Det har ikke været muligt at træffe dem.
Wegner-familiens og tøndringerns motivationer i kampen er ikke nødvendigvis helt ens. Tøndringerne virker mest optaget af lokalmagt. Wegner-familien formentlig mest optaget af personspørgsmålet.
Så det ligner en alliance mellem dem.
Og med Wegner-familien som spydsspids på sin side forsøger tøndringerne nu igen at sætte resten af Sønderjylland på plads.
Ligesom tidligt på måneden - faktisk midt i al balladen, hvor Tønders håndboldherrer kunne banke SønderjyskE med 26-23 i et ophedet lokalderby i Tønders Hal 2, hvor tøndringene stuvede sig sammen og støjede infernalsk fra hallens smalle balkon.
De bankede det, der skulle have været hele Sønderjyllands hold.
