23948sdkhjf

Danbo Møbler hopper på smartphone-bølgen

Møbelkæden Danbo har lanceret et nyt mobilsite, der er målrettet smartphone-brugere.
Internettet bliver i øjeblikket invaderet af besøgende med meget små skærme.

De skyldes, at mange danskere, især de unge, har flyttet en del af internetforbruget fra den bærbare og over til smartphonen.

Bruger smartphones i tilbudsjagten
De fleste internetsider kan ses på mobiltelefoner, men det er langt fra alle, der er tilpasset mediet.

Det har Danbo Møbler valgt at gøre noget ved, og kæden er nu gået i luften med et mobilsite, som er specialdesignet til netop smartphones:

- Vi vil gerne give vores kunder med smartphones mulighed for at se vores møbler på den mest optimale måde. Kunderne bruger også smartphones til tilbudsjagt og i researchfasen, når de overvejer nye møbler. Det har vi valgt at være imødekommende overfor, forklarer kædedirektør Solveig Kristensen.

Facts og hurtige genveje
Sitet er designet således, at smartphone-brugeren automatisk bliver omdirigeret til mobil-sitet, hvis vedkommende indtaster Danbos internetadresse på sin telefon:

- Vi har nøje gennemtænkt, hvad der er vigtigt for vores kunder at se hurtigt på deres smartphones. Det er især korte nyheder og facts, men også gerne hurtige genveje til møbler, butikker, adresser og nøglepersoner, fortsætter Solveig Kristensen og oplyser, at det også er muligt at bruge sitet til at vise billeder til vennerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078