23948sdkhjf

Robotter skal slibe og male kisterne

Automatisering skal øge produktionskapaciteten hos Fuglebjerg Kistefabrik med 20 procent.

I sommeren 2017 fik Fuglebjerg Kistefabrik i Slagelse 100.000 kroner i tilskud fra Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion til at finde nye muligheder for automatisering.

For indehaver Hanne Elsner var det lidt af en øjenåbner, men også en gave.

Det skriver SMV Danmark.

- Da vi ansøgte om tilskud, kørte vi på alle cylindere, så vi troede ikke, vi kunne udvide produktionen yderligere. Det var derfor en stor øjenåbner for os, da vi fandt ud af, at vi måske godt kunne sælge endnu flere kister ved hjælp af robotter, siger direktør Hanne Elsner.

Kistefabrikken fik altså gennemanalyseret sin produktion med henblik på automatisering.

Det har vist sig, at fabrikken med en højere grad af automatisering vil kunne producere flere komponenter, hente slibning og maling af kisterne hjem til Slagelse og udvide produktionskapaciteten med 20 procent – og det endda uden at sige farvel til en eneste medarbejder.

Fuglebejerg Kistefabrik har i dag 17 ansatte.

Artiklen er en del af temaet Video.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084