23948sdkhjf

Stor julegave til Idealcombi

I samarbejde med Ringsted Bygningsentreprise har vinduesfabrikken sikret sig en kontrakt på Danmarks største renoveringssag. Leverancerne omfatter næsten 6.000 elementer.
I to år har Idealcombi arbejdet tæt sammen med de projekterende parter på Danmarks største renoveringssag; Gadekæret VA afd. 12 i Ishøj med 570 boliger.

Undervejs i projekteringsfasen er der bl.a. opført et prøvehus, hvor Idealcombis elementer blev installeret.

Lang, spændende og udfordrende proces
Det har dog på intet tidspunkt været givet, at fabrikken også i sidste ende ville få tildelt kontrakten på døre og vinduer til det omfattende projekt.

Vel vidende, at to års sparring let kunne være tabt, er det derfor med stor glæde, at Idealcombi nu føjer endnu en solid leverance til ordrebogen:

- Det har været en lang, spændende og udfordrende proces at samarbejde med arkitekterne fra AI Gruppen og bygherren Bo-Vests repræsentanter. Selvom vores produkter er tegnet ind i udbudsmaterialet er det jo ikke givet, at vi vinder sagen, så selvfølgelig har vi altid lidt naturlig uro i maven, indtil det endelige resultat ligger helt klart, siger Claus Winther, der er direktør for salg og marketing.

Første leverance i begyndelsen af 2011
Projektet forventes at løbe over de næste to år, og Idealcombi leverer således de sidste elementer til Gadekæret ultimo 2012.

Leverancerne omfatter i alt 5.968 dør- og vindueselementer i træ-alu, og Claus Winther oplyser, at kontrakten har en værdi af 20 mio. kroner:

- Vi skal levere elementerne i samarbejde med Ringsted Bygningsentreprise og starter allerede leveringer i første kvartal af det nye år. Vi er selvfølgelig stolte over igen at kunne kvalificere os som leverandør – også til de allerstørste renoveringssager i Danmark. Det luner naturligvis at kunne videregive de gode nyheder til både medarbejdere og omverden, slutter han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078