23948sdkhjf

(Fun) facts om juletræer

1. Det første kendte danske juletræ blev tændt på Holsteinborg Gods på Sydsjælland i 1808 og blev i øvrigt set som et tosset påfund.

2. Et nordmannsgranjuletræ på to meter af Ambrolauri-oprindelse underlagt en standard gødningsbehandling og med et bredde-højdeforhold på 1,0 indeholder ca. 200.000 nåle.

3. Tidligere var det kun de rige, der havde råd til et juletræ. Den fattigere del af befolkningen måtte ty til et mere kreativt alternativ - som for eksempel et kosteskaft pyntet med grønkålsblade.

4. I 2010 pyntede luksushotellet Emirates Palace i Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater sit juletræ med guld og ædelstene - det pyntede træ havde en værdi af 62 millioner danske kroner. Hotellet indrømmede senere, at det måske var lidt i overkanten. 

5. I ABC'en udgivet af Fred. Frølund og Flinch i København i 1842, er der en gåde til ære for juletræet:

Hvad er det for en plante, hvad er det for et træ,
hvorunder himlens fugle ej bygge sig læ?
Hvad er det for en stamme, der ingen rødder har,
og tit dog gyldne frugter på fine grene bar;
som os tilsmiler grønnest, når skoven alt er hvid,
og glæder med fin flitter småfolk ved aftenstid?

6. 1,5 millioner ud af 2,5 millioner husstande i Danmark har et juletræ, når de fejrer juleaften, og af disse bruger 80-85 procent et nordmannsgranjuletræ, mens resten overvejende bruger rødgran.

7. Friskskovede juletræer indeholder godt 50 procent vand, og de er - deres indholdsstoffer tiltrods - derfor ikke brandbare.

8. I 1930’erne skabte ”Addis Brush Compagny” det første plastik-træ ved hjælp af de maskiner, som de ellers producerede toiletbørster på.

9. Forskelle i vandbevægelsen og saftspænding i løbet af døgnet får grene og topskud til at hæve og sænke sig. Forskere har studeret fænomenet og opdaget, at træerne bevæger sig i takt. Det får juletræerne til at se ud som om de danser. 


Kilde: Danske Juletræer og Wikipedia

Artiklen er en del af temaet Video.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.948