23948sdkhjf

Stouby vil ud over stepperne

I 2011 står nye produkter og nye markeder øverst på dagsordenen hos Carsten Mortensen og Lars Hovgaard, der for 1½ år siden overtog aktiviteterne i konkursramte Stouby.
Tidligere på ugen kunne vi her på Wood Supply fortælle, at Stouby Furniture, der tog over efter møbelfabrikkens konkurs, var kommet ud af sit første regnskabsår med plus på bundlinjen .

Resultatet på 0,151 mio. kroner før skat svarer stort set til, hvad ejerne har budgetteret med, og også i det nye regnskabsår forventer man overskud.

Det vigtigste er dog at fortsætte med at investere i fremtiden. Det fastslår hovedaktionær Carsten Mortensen torsdag over for dagbladet Børsen:

- Det altafgørende for os er, at Stouby kommer ud over stepperne. Det kræver fortsat investeringer i udvikling af nye produkter og markeder. Vi har flere nye produkter i pipelinen, tegnet af arkitekter, som vi ikke har arbejdet sammen med før. Eksempelvis hollænderen Michel van de Kley, afslører han.

Takkede nej til medejerskab i det gamle Stouby
48-årige Carsten Mortensen er fynbo og uddannet håndværker og produktionsingeniør. Med sig i bagagen har han bl.a. 12 års ansættelse i Velux-koncernen og 6-7 år som ansvarlig for Unimercos datterselskab i England:

- Jeg har familierelationer til detailhandlen i møbelbranchen og var derfor interesseret i et tilbud om at blive medejer og adm. direktør i den daværende Stouby møbelfabrik, da vi skulle hjem til Danmark fra England. Men efter at have gået det hele igennem sagde jeg alligevel nej. Da Stouby senere gik konkurs, besluttede jeg mig for at købe virksomheden sammen med Lars Hovgaard, fortæller Carsten Mortensen.

Som hovedaktionær ejer han 90 % af aktierne i Stouby Furniture, mens partner Lars Hovgaard sidder på resten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079