23948sdkhjf

Danske verdensikoner i international bog

Danske møbelikoner med verdensry optræder nu i en rigt illustreret bog, som skal gøre værkerne ære.

Det tyske forlag teNeues udgiver en såkaldt coffeetable-sag med tykt omslag på 224 sider, som går bag om møbelproducenten Fritz Hansen, som har hovedsæde i Allerød og hovedsalig produktion i Polen.

Værkets flere end 150 fotografier udstiller en række ikoniske værker af danske og udenlandske verdensdesignere som Arne Jacobsen, Poul Kjærholm og Piero Lissoni og viser dem på prominente adresser, som FN's hovedkvarter, St. Cathrines College i Oxford og New Yorks Museum of Modern Art (MoMA).

I forordet afslører Fritz Hansen-direktør Jacob Holm, at han i 1982 optog studielån for at købe sine første Fritz Hansen-møbler: Det var 2 eksemplarer af Poul Kjærholms PK22-stol.

Denne engelsksprogede bog ses hos danske boghandlere til typiske priser mellem 450 og 500 kroner.

Artiklen er en del af temaet Bøger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125