23948sdkhjf

Ny teknik kan garantere for møblets ægthed

Et stykke dansk forskning har opfundet et lille, unikt mønster på størrelse med et komma, som kan garantere for, at et produkt er ægte og fra den oprindelige producent.

Det skriver fagmediet Ingeniøren.

Opfindelsen kan være relevant for blandt andre producenter af designmøbler, som oplever, at deres produkter kopieres og handles med.

En ganske lille overflade på størrelse med et komma dækkes med sand, som falder i et tilfældigt mønster og kan scannes med et digitalkamera. Den ganske lille autorisationskode vil ikke være særligt dyr at påføre, anfører Thomas Just Sørensen, der er lektor i kemi ved Københavns Universitet og en del af forskerholdet:

- Hvis du ser på at der for hver eneste dåse Baked Beans, der kommer ud fra Heinz' fabrikker, så er der gemt et billede af dåsens label. At tage et billede og gemme det er ikke svært eller dyrt. Vores mønster fylder kun et par kilobyte, siger Thomas Just Sørensen til Ingeniøren.

Metoden er inspireret af datalogiens verden, hvor man med udregninger skaber tilfældige og unikke koder, som anvendes i software.

Thomas Just Sørensen tror, opfindelsen har en fremtid på markedet, fordi andre kopisikringer enten er dyre eller for nemme at kopiere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085