23948sdkhjf

Dansk retssag lukker for pirathjemmesider

Sø- og Handelsretten pålægger nu danske teleselskaber at blokere for webadgangen til 7 onlineforhandlere af møbler, som sælger kopier af beskyttede værker.

Det skriver nyhedsmediet Finans.

Det egentlig blot det seneste af mange retslige skridt, som i de senere år er gjort for at forhindre, at kopimøbler, som strider mod dansk lovgivning om ophavsret, kan nå frem til danske forbrugere.

- Dommen viser, at vi efterhånden har udviklet et effektivt system til at lukke de ulovlige hjemmesider. Og endnu engang har vi fået lukket de mest populære steder at købe de ulovlige kopiprodukter, siger Maria Fredenslund, direktør i Rettighedsalliancen, der er en juridisk interesseorganisation for rettighedshavere af imateriel ejendom. Som retten til at producere et arkitektmøbel.

Sagen mod Telia var anlagt af møbelproducenterne Fritz Hansen, Louis Poulsen Lighting, Carl Hansen & Søn Møbelfabrik og Fredericia Furniture, som mener, at kopiproduktionen underminerer rettighedshavernes forretninger.

Når en dom er faldet over teleselskab, som det nu er sket for Telia, tager det typisk få dage, før en blokering er effektueret.

Forhandlere af kopimøbler opererer forskelligt. Nogle opererer åbenlyst fra et land, hvor lovgivningen om ophavsret er langt lempeligere og hvor forretningen derfor er lovlig.

Til gengæld strider det mod dansk lovgivning at rette sin markedsføring mod danske forbrugere.

I en storstilet svensk sag skete det dog på helt ulovlig vis i Sverige, og det sendte for nylig bagmændene i fængsel.

Dommen kan læses her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078