Dansk erhvervsliv øger salget
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at firmaerne samlede salg steg med 4,5 % fra oktober til november. I byggeriet kan man fx glæde sig over en fremgang på 6,4 %.
Ifølge Danmarks Statistik peger pilen opad i de fleste brancher, og fremgangen gælder salg i både ind- og udland.
Således er hjemmemarkedet, der aftager godt 3/4 af det samlede salg, vokset med 4,7 %, mens eksportmarkederne samlet set er gået 4,0 % frem.
Set i et lidt længere perspektiv viser udviklingen i salget en fremgang på 1,4 % i september-november sammenlignet med juni-august.
Blandt brancherne er den største fremgang registreret i bygge og anlæg samt handel og transport, der er vokset med henholdsvis 6,4 % og 6,0 % fra oktober til november.
Kilde: Danmarks Statistik