Med FSC i Amazonas: Sidste dag på Lo Peix
Vinderen af FSC Design Award – Mette Schelde – er landet i Brasilien, hvor hun skal være med til at sætte sit vinderdesign i produktion. Følg Mettes rejse her på Wood Supply.
Af Rasmus Gregersen
Hun er netop nu på sin vinderrejse i Brasilien, hvor hun blandt andet besøger en FSC-certificeret regnskov i Amazonas og et lokalt værksted.
I samarbejde med FSC Danmark vil vi her på Wood Supply i den kommende tid følge Mette og resten af FSC-delegationen fra sidelinjen. Det sker via en blog, som vi gengiver her på portalen.
Dag 11: Sidste dag på Lo Peix
Klokken er 7 om morgenen og det er vores sidste dag på skibet Lo Peix, som har været vores hjem i 3 dage. Kaptajnen Miguel kigger ind af nettet til min kahyt og siger: ”Krokodillemanden er her nu”. Kun halvt vågen springer jeg febrilsk ud af sengen. Så havde de alligevel ret – vi turde kun håbe på, at Krodillemanden, som vi kalder ham, ville komme forbi.
Vi samles alle på dækket og rigtigt nok, er han sejlet op langs skibet, og går i gang med at fortælle sin utrolige historie om mødet med den kæmpe krokodille. Hans skjorte står åben, så vi kan lige ane det store ar, han har på maven.
Miguel havde aftenen før nævnt, at han nok ikke ville op på dækket, men efter lidt tid kommer han dog alligevel om bord og fortsætter sin utrolige beretning. Nu hvor han er på skibet, kan vi rigtigt se hans store ar, som er formet af et kæmpe tandsæt. Vores respekt for Amazonas steg endnu engang, da det jo er virkelighed for disse mennesker at være på vagt overfor dyr, som kan koste een livet.
Dans med indianere
Det er blevet middag, og regnen står ned i tykke stænger. Der er en svag torden i det fjerne og enkelte glimt i horisonten, da vi sætter os i den lille båd, og sejler ind til ind til en ø. Der møder os en stor sandstrand, som kan ligne et rigtig godt feriested. Det er dog hjemsted for en stamme indianere, som har givet os lov til at se deres landsby.
På vej op af den stejle trappe ser vi en overraskende tom landsby. Miguel kalder på indianerne, men der er intet svar. Pludselig ser vi dog en lille dreng, der vinker til os, som om vi skal følge med ham. Han tøj består af et simpelt klæde og en masse blade. Derudover har han en masse ”krigsmaling” på – han er sku en rigtig indianer siger vi til hinanden.
Vi følger efter ham og kommer hen til en stort trælade, hvor der står flere indianere og venter på os. Høvdingen tager imod os og byder os velkommen. Indenfor sidder flere indianere med hjemmelavede instrumenter i hånden. De rejser sig og begynder at spille, synge og danse.
Men det var ikke kun dem der dansede, for et øjeblik efter bliver vi alle trukket med ud i midten og danser rundt om de 4 totempæle. Med et smil på læben kigger vi på hinanden, mens vi flytter fødderne på bedste vis.
- Indianerne ser jo ikke sådan ud til daglig, men jeg kan godt lide at se, de holder fast i deres traditioner, og lærer deres forfædres sprog, siger Mette.
Vi forlader øen og indianerne med en god følelse i kroppen. Det vi har oplevet ved dem, kan vi ikke opleve i Danmark. Deres levevis er virkelig langt fra vores, og derfor er det uforglemmelige indtryk vi tager med derfra.
Miguels 'sommerhus'
Inden vi skal tilbage til båden, sejler vi videre i den lille båd med Miguel. Han vil vise os sit sommerhus, som ikke er langt væk. Han forklarer, at han normalt ikke tager turister med derhen, så vi føler os heldige. Hvordan mon huset ser ud? Vi kender jo Miguel som naturens mand, og det er lige præcist det, som huset afspejler.
Båden lægger til på sandstranden og foran os ser vi et grøntfarvet hus, som står på træpiller, for at tidevandet ikke når derop. Der er ikke andre huse eller mennesker i nærheden – sikke et sted. Huset er meget beskedent og har kun det mest nødvendige. Som sagt – Miguel er naturens mand.
Bag huset er der en stejl skrænt, som fører op til en intet mindre end en fantastisk udsigt. Vi sætter os til rette på nogle bænke og spejder, med solstråler i ansigtet, ud over den store flod.
Fantastisk oplevelse og god erfaring
Det er ved at blive aften og vi sejler tilbage til Lo Peix. Vores rejse til Brasilien er ved at være slut. Vi nyder den sidste til på skibet, inden det er tid til at pakke sammen og sejle tilbage mod Manaus. Denne sejltur med Miguel og hans personale har været uforglemmelig og dagene har været pakket med oplevelser, store og små, men de har alle påvirket os.
- Det har været fantastisk at opleve så meget smuk natur. Jeg er helt overvældet. Inden vi tog af sted, var jeg nok lidt skeptisk omkring, hvordan FSC-certificeringen fungerer i et land som Brasilien. Derfor var det også ekstra imponerende at se og høre, hvad certificeringen betyder, både for de lokale arbejdere som for naturen og miljøet, siger Mette og fortsætter:
- Og så var det virkelig interessant at samarbejde med Paulo og de andre på værkstedet. Jeg tror også, det er en god erfaring for mig at have oplevet, hvordan man i andre lande arbejder på en helt anden måde med design, og hvor vigtigt det er at kommunikere sine idéer meget klart for at man kan få det man forventer. Jeg håber jeg kommer tilbage til Amazonas igen en dag, slutter hun.
Læs flere beretninger fra FSC-delegationens rejse:
Dag 1: Blandt slanger og indpakkede kufferter
Dag 2: Mødet med det grønne tæppe
Dag 3: Håndværkstraditioner mødes
Dag 4: Mødet med skovens arbejdere
Dag 5: På hiking i uberørt regnskov
Dag 6: Amazonas set fra den kraftfulde Jari-flod
Dag 7: En prototype tager form
Dag 8: Sved, savsmuld og samlinger
Dag 9: Kahytter og krokodillejagt
Dag 10: På visit hos de lokale
Om rejsen
Mette Schelde skal frem til den 4. februar besøge Orsa Florestal, som driver store skovområder i Amazonas. Orsa arbejder med FSC og en lang række sociale projekter med udgangspunkt i ansvarlig skovdrift. Mette skal bo og arbejde i området ved Monte Dourado tæt på Amazonasfloden og helt tæt på naturen.
Om FSC Design Award
For femte år i træk sender FSC Danmark i år en ung designstuderende på en rejse ud i verden. Formålet er at åbne fremtidens formgiveres øjne for skovenes værdier og at vise dem, hvordan FSC er en stor del af løsningen på bevarelsen af vores skove.
De unge designere får samtidig en udfordring stillet på deres rejse. De skal udforme prototyper på deres designs i samarbejde med lokale værksteder og i lokale træsorter. I år går rejsen for første gang til Brasilien.
Konkurrencen udskrives af FSC Danmark, WWF Verdensnaturfonden og Nepenthes og støttes af DLH, PA Savværk, JYSK, Trip Trap, Ikea og FDB. Rejsen til Brasilien støttes af Orsa Florestal og EuroAmerican - Travel & Sustainable Tourism.
