23948sdkhjf

Vestjysk vinduesfabrik går konkurs

Vrøgum A/S med 60 ansatte må lukke efter længere tids økonomiske problemer.
Efter et 2009/10-underskud på 4,6 mio. kroner var Vrøgum i efteråret meget tæt på at blive erklæret insolvent, men adm. direktør Frans Vindbjerg formåede dengang at forhandle en aftale på plads med kreditorerne.

Han var kommet til vinduesfabrikken i Oksbøl nogle måneder tidligere for at gennemføre en turnaround, men ifølge flere lokale medier er den mission nu slået fejl.

De godt 60 medarbejdere blev informeret om konkursen torsdag morgen, hvorefter kurator Rasmus Hansen fra Advodan overtog styringen med henblik på en opgørelse af boet:

- I 2006 og 2007 investerede virksomheden kraftigt i nye produktionsbygninger, og da den generelle mathed ramte økonomien for et par år siden kunne det ikke længere lade sig gøre at holde virksomheden flydende, siger han til TV Syd.

Vinduesfabrikken Vrøgum blev etableret i 1957 og har siden 1972 haft base i Oksbøl. Ca. 25 % af virksomhedens vinduer og facadedøre blev afsat på hjemmemarkedet, mens de resterende 75% gik til eksport i primært England, Irland og Tyskland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078