Lars er DLHs nye salgsdirektør
Gammel kending skal stå i spidsen for DLH Danmarks salg
DLH Danmark får ny salgsdirektør. Lars Kragelund er navnet. Hans opgave bliver ifølge trævaregrossisten at sikre fortsat vækst til forhandlerne i Danmark.
Han kommer fra en stilling som salgschef ved Nordisk Pladeimport. Før det, fra 2000 til 2011 var han ved DLH. Dengang med titel af sales manager. Så det er ifølge DLH en profil med stor faglige viden og et indgående kendskab til forhandlerne.
Lars Kragelund tiltræder den 1. juli 2018.
DLH har netop lanceret en ny strategi for årene 2018-2021, som meget passende hedder ”En ny begyndelse”.
Strategien indebærer blandt andet, at DLH arbejder på at ekspandere sine geografiske markeder serviceret via Danmark.