23948sdkhjf

Opkøb åbner Kina for møbelgigant

Kinesiske Qumei er klar til flere opkøb i Skandinavien og Danmark, og løfter sløret for, hvad de ser efter hos en potentiel partner

Den norske møbelgigant Ekornes, angiveligt nordens største producent, er tæt på at blive solgt til kinesiske Qumei Home Furnishing Group (QM). Prisen skulle være i underkanten af 4 milliarder danske kroner, og et flertal af aktionærerne skal nu sige god for en handel.

Spørger man Mogens Falsig, der har titel af chef of European Develompent for QM, står den nordiske møbelproducent med store muligheder på det kinesiske marked, da Ekornes dermed bliver del af kæde, som har omkring 1.000 franchisebutikker i Kina.

Fordelene går dog begge veje. Ekornes’ globale salgsnetværk er ukendt land for QM, der indtil nu har været udpræget hjemmemarkedsorienteret, fremhæver Mogens Falsig. 

Fejl kan koste trecifret millionbeløb
Forud for milliardbuddet på Ekornes har kineserne ifølge Mogens Falsig arbejdet med at identificere møbelrelaterede virksomheder i Europa i tre år. 

- Vi har været i tæt kontakt med mange af de største i perioden. Det er temmelig omkostningstungt at gennemføre en sådan transaktion, så det har krævet mange interne ressourcer også. Mislykkes en sådan transaktion mister vi et to-trecifret millionbeløb. Det har vi prøvet, siger han.

De kriterier ser køberen efter
Mere konkret har QM set efter et firma, som har et kendt brand eller kan udvikles til det. Der skal også være et godt ledelsesteam. Så skal firmaet kunne videreudvikles på egne markeder, og passe ind i QMs langsigtede udviklingsstrategi, både globalt og på det kinesiske hjemmemarked. 

- Der er selvfølgelig også mange andre parametre, der spiller, siger Mogens Falsig.

Åben for flere opkøb – også i Danmark
Hvorvidt Ekornes bliver det eneste opkøb lyder svaret: 

- Vi fortsætter med at søge passende objekter, og vi bliver også kontaktet af en del selskaber. Nogen gange ender det med et strategisk samarbejde eller blot en samhandel. Vi importerer allerede en del fra Skandinavien, og det gør bestemt heller ikke noget at det er dansk, siger Mogens Falsing. 

- Det behøver ikke være kæmpestore virksomheder, tilføjer han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078