IC Inventar indleder samarbejde med tysk gigant
Østjyske IC Inventar A/S har indgået en strategisk samarbejdsaftale med Waldner Laboreinrichtungen, der er Europas største producent af laboratorieinventar.
Hos IC Inventar fremhæver bestyrelsesformand Preben Skiby Poulsen, at de to virksomheder supplerer hinanden godt, og sammen står de godt rustet til at møde udfordringerne i et svært marked:
- Waldners produktprogram møder fuldt ud EU's skærpede normkrav for laboratorieindretning, og alliancens højteknologiske tanker om fleksibel laboratorieopbygning passer til branchens idéer om fremtidens laboratorier og undervisningslokaler, siger Preben Skiby Poulsen.
IC Inventar fortsætter sine aktiviteter som hidtil, men alliancen med tyskerne gør det muligt at forfølge større mål, pointerer bestyrelsesformanden:
- Det er Waldner IC’s ønske inden for kort tid at opnå en stærk markedsposition for laboratorieindretning i Norden, fastslår han.