23948sdkhjf

Oprustning hos Kolding-firma

Borks Patenttavler, der er en del af Lammhults Design Group, har ansat ny distriktschef og melder desuden om flere nyansættelser i produktionen.
Borks Patenttavler, der udvikler tavlesystemer til konference-, møde- og undervisningslokaler, har pr. 1. marts 2011 ansat Anja Bothe som distriktschef i distrikt Sjælland.

Anja Bothe kommer til Kolding-firmaet med 10 års erfaring fra møbelbranchen, hvor hun har arbejdet med såvel forhandler- som producentleddet og har opbygget en stor kontaktflade blandt arkitekterne.

Borks Patenttavler, der er et selskab under svenske Lammhults Möbel AB, oplever generelt stigende aktivitet, og det betyder, at virksomheden snart udvider medarbejderstaben yderligere:

- Der vil i løbet af kort tid blive ansat flere produktionsmedarbejdere. Ansættelserne sker på baggrund af, at Borks oplever stigende fremgang og samtidig oplever stigende interesse og efterspørgsel fra en lang række danske samt udenlandske markeder, oplyser virksomheden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063