23948sdkhjf

SE-udstilling åbner som planlagt i Japan

I en tid, hvor mange udlændinge forlader Japan, har Tokyo Design Center ønsket at fastholde planerne om, at Snedkernes Efterårsudstilling (SE) udstiller i Tokyo d. 2. – 8. april.
Tidligere på måneden kunne arrangørerne bag SE offentliggøre, at udstillingen i år tager udenlands for første gang – nærmere bestemt Japan og Tokyo Design Center.

Siden blev Japan som bekendt ramt af en frygtelig naturkatastrofe, og i en periode har det været uvist, om udstillingen ville åbne som planlagt den 2. april.

Nu er det imidlertid besluttet at gennemføre udstillingen, og det vækker glæde hos Tokyo Design Center, hvor man mener, at det er vigtigt for folk at samles og skabe en hverdag så normal som muligt. Det samme er tilfældet hos den Danske Ambassade i Tokyo:

- Vi er taknemmelige for den ekstra hjælp Tokyo Design Center har tilbudt for at udstillingen kan blive gennemført. Vi håber, at udstillingen kan være med til at sende et positivt signal til omverdenen om, at Japan er på rette vej med genopbygningen efter denne enorme katastrofe, lyder det bl.a. i en udmelding fra ambassaden.

Læs mere om udstillingen i artiklen: ” Snedkernes Efterårsudstilling indtager Tokyo
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078