23948sdkhjf

Flere høje træbyggerier undervejs på Sjælland

Tidligere på året kunne Lisbjerg ved Aarhus prale af et fire etagers højt træbyggeri, der dengang var Danmarks højeste af sin slags.

Men inden længe bliver byggeriet med navnet Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig overhalet af endnu højere træbyggerier i op til syv etagers højde. 

De nye bygninger i træ skal bygges i Køge og København, og blandt aktørerne bag er ingeniørfirmaet Moe, som også var med på byggeriet i Lisbjerg. Det skriver ing.dk.

- I København projekterer vi et studieboligbyggeri i seks etager, og i Køge arbejder vi på en boligbebyggelse i syv etager, siger Bo Pedersen, der kompetencechef for trækonstruktioner hos Moe.

Studieboligerne i København opføres af Cree Denmark/Wood Building Systems Aps af krydslamineret tømmer, CLT, med en stabiliserende betonkerne.

Lejlighedsprojektet i Køge skal bygges med søjler af træ og kompositdæk af træ, massivtræsskiver og beton, mens trappe- og elevatortårne består af beton.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094