23948sdkhjf

DLH fik millionerne i hus

En fuldtegnet aktieemission sikrede torsdag trævaregrossisten DLH en kapitaludvidelse på netto 250,8 mio. kroner.
DLH havde på forhånd opnået sikkerhed for fuldtegning af udbuddet gennem tegningstilsagn og -garantier.

Alligevel var det en glad adm. direktør Kent Arentoft, der efterfølgende kunne gøre status over en vellykket emission:

- Vi sætter stor pris på den opbakning, vi har mødt fra eksisterende og nye investorer. Modtagelsen af vores kapitaludvidelse har været meget positiv, og dermed har DLH fået styrket sin kapitalstruktur og sin finansielle fleksibilitet. Den vellykkede kapitaludvidelse lægger et stærkt fundament for den organiske vækst og værdiskabelse, vi har sat på dagsordenen, og som vi vil forfølge i de kommende år, sagde han.

De i alt 35.710.998 nye aktier blev tegnet til kurs 7,75 pr. ny aktie à nom. 5 kroner. Udbuddet sikrer således DLH et bruttoprovenu på 276,8 mio. kroner, hvilket svarer til et nettoprovenu på 250,8 mio. efter fradrag af skønnede omkostninger i forbindelse med udbuddet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079