23948sdkhjf

Ny plan hos glasleverandør koster arbejdspladser

Ni medarbejdere mister jobbet hos glasleverandøren Gern Glas efter en ændring i virksomhedens strategi.

Gern Glas, der blandt andet laver dobbeltlåger til køkken og bad, har de seneste år oplevet en ændring i kundernes indkøbsmønster, og derfor retter virksomheden nu fokus mod en række nye kerneaktiviteter.

Fremover er spejlprodukter, sandblæste spejle og særligt fremstilling af dobbeltlåger kernen i forretningsgrundlaget hos Gern Glas, mens glasproduktionen nedprioriteres.

Det betyder, at glasvirksomheden fremadrettet får 24 medarbejdere, mens ni mister jobbet. 

Der er ingen udvej 
Selvom virksomheden ikke ønsker at sige farvel til sine medarbejdere, kan ændringerne i forretningsstrategien ikke undgås, understreger den hidtidige direktør Ole E. Mortensen, der fremover bliver bestyrelsesformand hos Gern Glas:

- Gern Glas har specielt de sidste år været udfordret af faldende salgspriser og efterspørgsel. Beslutningen om at styrke forretningskonceptet ses som en nødvendig beslutning for at sikre tilstedeværelsen på den længere bane, siger den nu tidligere direktør i en pressemeddelelse.

Han håber dog, at en ny strategi på sigt kan hive medarbejderne tilbage i virksomheden.

- Ambitionen er at en række af de tabte arbejdspladser kan genetableres i takt med at aktiviteten i virksomheden stiger igen, siger han.

Posten som administrerende direktør overtages af Christian G. Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109