Carl Hansen-succes smitter af på underleverandør
En tredjedel af medarbejderne på P. A. Savværk i Korinth ved Fåborg på Fyn har travlt med at skære træ til, så det kan formes til møbler hos Wegner-møbler hos Car Hansen & Søn.
Wegner-producenten er nemlig vokset markant de senere år, og det er til gavn for underleverandøren, skriver Fyns.dk.
- Vi har haft det bedste år nogensinde på savværket. Alting flaskede sig, siger direktør og ejer af P. A. Savværk Kim Axelsen til avisen.
Selvom overskuddet i seneste regnskabsår lød på 3,3 mio kroner efter skat mod 2,2 mio. kroner året før er Kim Axelsen dog ikke helt så optimistisk overfor fremtiden.
Han oplever nemlig, at folk er mere tilbageholdende på messer, end de har været tidligere.
Derfor arbejder han på at udvide savværkets udvalg af produkter, så det kan kompensere for en eventuel nedgang i virksomhedens kerneaktiviteter, møbler og gulve.
mio. kr. | 2017/18 | 2016/17 |
---|---|---|
Bruttofortjeneste | 19,7 | 17,3 |
Resultat af finansielle poster | 4,3 | 2,9 |
Resultat før skat | 4,2 | 2,8 |
Årets resultat | 3,3 | 2,1 |
Balancesum | 35,8 | 35,2 |
Egenkapital | 11,9 | 9,6 |
Antal ansatte | 46 | 46 |
Regnskabsåret blev afsluttet 30. april 2018. |