23948sdkhjf

Jysk i Odense er årets butik

Der var musik, priser og et brag af en fest på programmet, da omkring 1600 Jysk-kolleger fra hele landet var samlet i Odense Congress Center til firmaets årlige medarbejderfest lørdag den 17. november.

Aftenen stod i afterski-temaets tegn, og der blev derfor sunget fællessang og danset på bordene i dunjakker og skiundertøj, mens blandt andet Kesi, Gilli og Scarlet Pleasure leverede musikken.

- Jeg vil gerne sige tak til alle mine kolleger, som virkelig formåede at fejre hinanden og levere en fest, som understreger det stærke fællesskab, vi sammen har i Jysk, siger Bo V. Andersen, landechef i Jysk Danmark.

Og prisen går til…
Bo V. Andersen var i løbet af aftenen med til at overrække forskellige priser, som er en af traditionerne til Jysks medarbejderfest.

Her skulle blandt andet uddeles priser til Årets Elev, Årets Distrikt Manager, Årets Store Manager-Trainee og Årets Butik.

- Årets vindere har leveret et fantastisk arbejde, og det var derfor rigtig dejligt at se dem blive hyldet på scenen af alle deres kolleger, siger Bo V. Andersen.

Aftenens første pris blev overrakt til Årets Distrikt Manager, som blev Mette Skovbjerg fra distrikt Midtjylland.

Årets Store Manager-Trainee blev Carina Elsborg Jørgensen fra Jysk i Brande, mens Henriette Bak Østergaard, som er blevet udlært fra Jysk-butikken i Gentofte, tog prisen som Årets Elev.

Til et stort bifald vandt Jysk-butikken fra Risingvej i Odense Årets Butik.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109