Navnenyt: Glaseksperten henter salgschef fra træbranchen
Erfarne kræfter fra Kelfico
Jesper Hønning, 47 år, er pr. 1. november 2018 tiltrådt som ny salgschef hos Glaseksperten med hovedkontor i Hjørring. Han kommer fra en stilling som salgs- og indkøbschef hos den træbaserede virksomhed Keflico A/S.
Glaseksperten udvider i øjeblikket produktionen i Hjørring med 3.000 kvadratmeter, og Jesper Hønning skal blandt andet være med til at sikre en fortsat høj kundeservice og tilgang af nye kunder.
Jesper Hønning er oprindelig uddannet klejnsmed og siden akademiøkonom inden for salg. Han har de seneste 20 år bestridt ledende stillinger inden for byggesektoren.
Jubilar efter 25 år i Bygma
Det er 30 år siden, Lars Mølsted Jørgensen mødte op på arbejde i Bygma for første gang. Men med en afstikker på halvandet år kan han nu skrive fejre sit 25 års jubilæum.
Lars Mølsted Jørgensen blev udlært på Videbæk Tømmerhandel og straks efter ansat på Herning Tømmergård. Siden arbejdede han gennem 4 år som sælger i Bygma Herning, før han forlod virksomheden for at prøve kræfter med noget nyt. Men da Bygma Herning - i forbindelse med køb af Jelling Trælast – ringede og tilbød Lars jobbet som butikschef, var han ikke sen til at takke ja.
I dag er Lars Mølsted Jørgensen efter eget valg intern sælger i butikken.