Ketchupeffekt skaber momentum for bæredygtigt byggeri
Bevægelse i markedet
Siden de første dansktilpassede DGNB-kriteriesæt blev præsenteret i 2012, er flere og flere bygherrer begyndt at anvende DGNB-bæredygtighedscertificering til at dokumentere deres ejendomsporteføljes bæredygtighedsprofil. Denne udvikling understreges af, at der d.d. er 50 danske DGNB-certificerede projekter, og der om 6 måneder vil være 100 projekter, som har opnået DGNB-certificering og dermed
har fået papir på bygningens totaløkonomiske, sociale og miljømæssige kvaliteter.
Men hvem driver denne udvikling, og hvorfor sker denne sneboldeffekt i forhold til at dokumentere sin bæredygtighed netop nu på det danske ejendomsmarked?
En plausibel årsag kan være, at rådgiverne i den danske byggesektor siden 2012 har opnået knowhow og fået et kompetenceløft, som gør dem i stand til at levere
professionel strategisk rådgivning om dokumenteret bæredygtighed.
Denne tendens kan eksemplificeres ved, at Green Building Council Denmark i august 2018 krydsede en milepæl og har uddannet over 600 DGNB-konsulenter siden 2012.
Derved er forudsætningerne for, at bygherren kan efterspørge bæredygtigt byggeri skabt, og netop dette, og mangfoldigheden i de grupper bygherrer, som efterspørger certificeret byggeri, skubber kraftigt til markedet i øjeblikket og giver bæredygtige strømninger ned gennem værdikæden. Direktør i Green Building Council Denmark, Mette Qvist, udtaler:
”Den signifikante stigning i antallet af DGNB-certificeringer, vi i øjeblikket er vidner til, er drevet af, at nogle af de største ejendomsinvestorer og kommunale bygherrer er blevet opmærksomme på, at DGNB-bæredygtighedscertificering er et konkret kvalitetskatalog, som kan give deres ejendomsprojekt et kvalitetsløft til gavn for slutbrugeren i form af god totaløkonomi, et sundt indeklima og en dokumenteret bæredygtighedsprofil.”
Særligt de kommunale bygherrer er blevet opmærksomme på, at bærdygtighedscertificering er et muligt operationelt værktøj, som de kan anvende til at forfølge ambitioner om at bidrage til FN’s Verdensmål samt anvende cirkulær økonomi i deres designprincipper af byggerier. Denne udvikling kan Green Building Council Denmark også nikke genkendende til. Foreningen har d.d. 20 kommunale medlemmer. Direktør Mette Qvist uddyber:
”Der er ikke nogen tvivl om, at koncepter som cirkulær økonomi og FN’s Verdensmål har fået skabt en enorm opmærksomhed om bæredygtigt byggeri hos kommunerne. Vi hører også, at det kan være svært at få omsat visionerne fra skrivebord til byggeplads. I den forbindelse har adskillige kommuner givet udtryk for, at DGNB er et godt operationelt værktøj til at forfølge ambitioner om cirkulær økonomi og FN’s Verdensmål på en pragmatisk måde i et konkret byggeprojekt.”
Fremtidige trends – social bæredygtighed?
Udviklingen peger derfor i retning af, at flere bygningsejere vil stille krav og dokumentere deres bæredygtighedstiltag i deres bygninger. Men hvilken fremtidig udvikling kommer vi til at se? En ting er af måle på totaløkonomiske og miljømæssige parametre, men hvad med den sociale bæredygtighed for de mennesker, der skal opholde sig i bygningen? En af landets største bygherrer, PensionDanmark, er et godt eksempel på, hvilken retning markedet bevæger sig i, når det handler om social bæredygtighed. Pensionsselskabet stiller krav om DGNB-guldcertificering af alle deres ejendomsprojekter og byområder, og de er også gået et skridt videre. Det sker ved at øge fokus på slutbrugeren af bygningen, og hvilken livsfase de befinder sig i. PensionDanmark udvikler pt. studieboliger ved DTU i Lundtofte og Livsstilsboliger 50+ i Ry og ved Køge Kyst. Fællesnævneren for projekterne er, at de tager udgangspunkt i et projektspecifikt værdiprogram, som bygger på data, surveys og inddragelse med deltagelse af byggeriets målgruppe for at belyse deres boligbehov i deres aktuelle livsfase.
”Med DGNB-guldcertificeringen sikrer vi en holistisk, dokumenteret bæredygtighedsprofil, som ligger markant over det gældende bygningsreglement. Derudover ønsker vi at konceptualisere og skabe merværdi for vores specifikke brugere i den respektive ejendom, og her mener vi, at viden om målgrupperne øger værdien i projektudviklingen.”
Om det er den unge studerende, der ønsker et kollegieværelse, eller 50+-segmentet, der gerne vil ”downsize” fra det store parcelhus, er resultaterne fra PensionDanmarks surveys entydige. Det er vigtigt, at vi udvikler en blandet boligportefølje, som tilbyder hverdagsfællesskab og fleksibilitet.
Ønsket om at tilhøre et fællesskab er stærkt, og mange vil gerne ofre nogle private m2 for at etablere det gode fællesskab. Projektudviklingsdirektør Mia Manghezi uddyber:
”Vi tror på, at det gode fællesskab og stærke sociale relationer skaber merværdi for vores brugere og dermed i sidste ende et stabilt afkast til vores pensionskunder. Det er en bæredygtig investering på flere niveauer.”
Udviklingen for bæredygtigt byggeri i Danmark er gået stærkt de sidste 6 år, og alt peger i retning af, at trenden fortsætter de kommende år.
Magasinet Bæredygtighed udkom d. 28/11. Læs det hele og meget mere omkring tendenser i byggebranchen og deltag i debatten på vores LinkedIn Gruppe: Byggemomentum
