23948sdkhjf

CTS giver det store, forkromede overblik

Insight Building Automation A/S har været underentreprenør for Caverion og har leveret og installeret CTS-løsningen i Gellerup Nord. En løsning, der bliver et af de vigtigste værktøjer for Caverions driftsfolk over de næste 15 år. - Vi står for den overordnede styring og overvågning af alle bygningens tekniske installationer – varme, ventilation og lys – samt integration til det øvrige tekniske udstyr, fortæller projektchef Alan Nielsen, Insight. Al udstyret samles i CTS-anlægget, som giver det store, forkromede overblik. Dermed skal driften ikke håndtere en lang række systemer med forskellige brugerflader, men har et single point of operation.

Intelligente løsninger i stor skala
Insights arbejde på projektet reducerer energiforbruget og sikrer den mest optimale driftsøkonomi, uden det går ud over komforten, og giver et godt indeklima samt en fornuftig lysregulering uden brug af unødig energi. Alan Nielsen fortæller:
- 440 enkeltrumskontorer har fået hver sin lys- og klimastyring med sensorer, der tager hensyn til både lys, varme og CO2 og kan regulere efter behov. Dermed bruges der kun energi – og penge – på det nødvendige.

Store ambitioner
Alan Nielsen kalder Gellerup Nord for et stort projekt med et højt ambitionsniveau: - Huset er fleksibelt og har et varierende brugsmønster. Det har vi taget højde for i installationerne. Dertil kommer den intelligente lysstyring, hvor lysets farver lægger sig så tæt på dagslysets farver som muligt. Lyset i bygningen skifter gradvist hen over døgnet og justeres op og ned alt efter mængden af lys udenfor.
Det sparer på energien og giver en bedre brugeroplevelse og derigennem et bedre arbejdsmiljø; en spændende løsning, som vi ikke, i denne målestok, har arbejdet med før. Det vigtige driftsværktøj Insights valg af løsninger har ikke været betinget af den fremadrettede drift, men Alan Nielsen påpeger, at OPS’en viser sig i samarbejdet med driftspersonalet:
- Vi ser eller samarbejder ikke så tit med dem, der skal drifte bygningen. Her har vi haft et tæt samarbejde og kendskab til deres ønsker til den fremtidige drift. CTS-anlægget bliver deres vigtigste redskab, for med ca. 150 energimålere i systemet bliver der noget at holde styr på. Der er helt særlige krav til at stå til ansvar for driften i 15 år, og her er energiforbruget en stor del af det. Alan Nielsen betegner samarbejdet med Caverion og Enggaard som knaldgodt:
- Vi har løbende holdt møder, og lige nu er der commissioning og performance-test. En række vigtige tests, der skal eftervise effektiviteten af de tværfaglige løsninger og samspillet mellem systemerne, slutter han.

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078