Dansk tv-vært sælger designmøbler til Aston Martin
Emil Thorup og Kristian Rohde er henholdsvis den kreative og den administrerende direktør hos Handvärk. Arkivfoto: David Wedege.
Tv-vært og møbeldesigner Emil Thorup har sat skub i sin møbelvirksomhed Handvärk.
Møblerne sælges nu i 30 lande over store dele af verden – og selvom Japan ikke er blandt samarbejdspartnerne kan japanerne alligevel få et glimt af det danske design.
Bilmærket Aston Martin har nemlig købt Handvärks møbler til sin butik i Tokyo. Det skriver Emil Thorup på sin Instagram-profil.
Trods Handvärks popularitet er bundlinjen udfordret hos møbelvirksomheden:
I 2017 lød årets resultat på -209.963 kroner før skat. I 2016 var tallet -912.760.
Aston Martin-butikken i Tokyo åbnede for et år siden med ambitionerne om at blive den bedst sælgende Aston Martin-forretning i hele verden.