23948sdkhjf

Lokal erhvervsmand opkøber maskinerne efter palle-konkurs

Tirsdag 18. december begynder produktionen af træemballage igen i Horne.

Efter PalletBiz’ konkurs er der nemlig opstået en ny virksomhed, der fremover skal arbejde med paller og anden træemballage i Horne, skriver Jyske Vestkysten.

Det nye selskab hedder Partner Pack Træemballage og overtager formelt produktionen kl. 13 - derefter går produktionen i gang. 

Bag det nye selskab står Søren Hvidberg, der ejer Horne ErhvervsPark, som har købt maskiner og anden fysisk inventar i konkursboet. Det betyder også, at produktionen fortsætter i de nuværende lokaler, som det tidligere PalletBiz har lejet hos Horne ErhvervsPark.

Også tidligere medarbejdere har skudt penge i det nye selskab, og flere erhvervsfolk har også vist interesse for virksomheden.

Partner Pack får en ny direktør. Fra start vil der være 5-6 medarbejdere, som tidligere i arbejdede i PalletBiz.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079