23948sdkhjf

Bahne ramt af hackerangreb: Ingen solgte varer online i en uge

For en uge siden blev Bahnes webshop pludselig lukket ned.

2. januar opdagede virksomheden nemlig et hackerangreb på hjemmesiden, som var sket henover nytår. Det har betydet, at virksomheden ikke har solgt en eneste vare i syv dage.

Og hjemmesiden forbliver lukket, indtil sikkerheden igen er på plads. Det fortæller administrerende direktør i Bahne Sørensen, Benjamin Røpke, til finans.dk.

- Vi åbner først, når vi er 200 pct. sikre. Vi skal vide, at det (hackerangrebet, red.) ikke kan ske igen. Så må det koste noget omsætning, siger han til mediet.


Udklip fra Bahnes hjemmeside, der er lukket, indtil sikkerheden igen er på plads. 

Risiko for stjålne oplysninger
Angrebet har betydet, at der er fare for, at betalingsoplysningerne fra i alt 473 kunder muligvis er blevet stjålet, mens angrebet stod på.

De kunder er nu blevet kontaktet af Bahne, der også af afleveret en politianmeldelse.

Til black friday i 2018 blev Bahne ramt af et lignende hackerangreb, hvor 3.300 kunders oplysninger er endt i forkerte hænder. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081