23948sdkhjf

Scan Office ”bytter” sig til ejerskab i miljøbevidst møbelvirksomhed

Kontormøbelkoncernen Scan Office har købt 50 procent af aktierne i møbelvirksomheden Bop Kontormøbler, der sælger nye og brugte kontormøbler.

Som betaling for aktierne i selskabet har hidtidige ejer, familien Hyldager, fået aktier i Scan Office.

- Opkøbet er en milepæl i det samarbejde, som har eksisteret gennem længere tid mellem de to selskaber, administrerende direktør i Scan Office, Finn V. Nielsen, i en pressemeddelelse.

Det er uvist, hvor stor en aktieandel Bop Kontormøbler har fået i Scan Office.

En bæredygtig retning
Det er særligt Bop Kontormøblers salg af brugte kontormøbler, der har fået Scan Office til at købe halvdelen af aktierne i virksomheden. På den måde kan kunderne få kontormøbler alt mellem vugge og grav, forklarer Finn V. Nielsen.

- For os er det ikke bare et opkøb af et selskab. Det er i høj grad et commitment og et løfte til både nuværende og fremtidige kunder, at vi som en af de største møbelleverandører i Danmark, er 100% klar til at tage ansvar for en bæredygtig og miljøbevidst tilgang, når det drejer sig om levering og bortskaffelse af kontormøbler, siger direktøren fra Scan Office.

Han oplever, at det også er noget, der fylder meget for kunderne i Scan Office:

- Kundernes forventning til at deres leverandører har både holdninger, initiativer og systemer der
evner, at mindske påvirkningen på miljøet bliver stadig større. Kunderne efterspørger totalløsninger, hvor hele værdikæden i forhold til TCO og CSR er repræsenteret.

Det endelige opkøb blev gennemført 9. januar 2019. Fremover hedder det tidligere Bop Kontormøbler derfor Bop Scan Office.

Og virksomheden glæder sit til at blive en del af Scan Office-familien:
- Med Scan Office får vi en bundsolid partner, som har både økonomi og vilje til at udvikle løsninger med afsæt i bæredygtighed og social ansvarlighed, siger virksomhedens direktør Lene Hyldager

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.122