23948sdkhjf

Nyt Om Navne: Engelbrechts opruster

Det københavnske møbelfirma har ansat Birte Damsgaard Hansen som ny Supply Chain Manager. Desuden er Nis Kjærgaard ansat i en nyoprettet stilling som produkt- og produktionschef.
Birte Damsgaard Hansen kommer senest fra en stilling som produkt- og kvalitetschef hos Paustian og har tidligere bl.a. arbejdet seks år i Kina som management-konsulent.

Som ny Supply Chain Manager får hun ansvaret for Engelbrechts’ internationale distribution, den strategiske sourcing, udviklingen af leverandører samt etablering og pleje af leverandør-relationer.

Af uddannelse er Birte Damsgaard Hansen exam. oecon samt cand. mag. i kinesisk fra Aarhus Universitet.

Fra idé til realisering
Sideløbende med ansættelsen af Birte Damsgaard Hansen har Engelbrechts valgt at styrke organisationen med 29-årige Nis Kjærgaard, der er ansat i en nyoprettet stilling som produkt- og produktionschef.

Nis Kjærgaard er uddannet designingeniør og kommer fra en stilling som udviklingsingeniør hos Mølgård København. Her har han arbejdet med konstruktions- og udviklingsprojekter for en lang række danske og internationale virksomheder.

Som produkt- og produktionschef hos Engelbrechts får Nis Kjærgaard til opgave at bringe nye møbelserier fra idé til realisering i samarbejde med virksomhedens eksterne designere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08