23948sdkhjf

Ny forening: Kommercielle øjne er vejen til mere træbyggeri

Foreningen Træ i Byggeriet er en ny vigtig spiller i bæredygtighedsdebatten, mener initativtageren

Der er brug for et nyt netværk, der løfter fanen højt for mere træ i byggeriet – nogen, der ser det med kommercielle øjne. 

Sådan lyder det fra Martin Tholstrup, administrerende direktør i Taasinge Elementer og initiativtageren bag den nye forening Træ i Byggeriet, der arbejder for en mere grøn byggebranche, hvor træ i større og større grad bliver et af de foretrukne byggematerialer.

Han mener, at Træ i Byggeriet har en afgørende plads i debatten om træ som byggemateriale: 

- Som en sammenslutning af virksomheder kan vi noget andet end de debatter, som arrangementer ligger op til og den indsats, man gør i forskellige medlemsorganisationer, siger Martin Tholstrup til Wood Supply.

Han forklarer, at nogle organisationer eksempelvis er bundet af også at skulle varetage andre branchers interesser. Derfor skaber det ikke den frihed, som man ønsker i Træ i Byggeriet.

- Vi har et bankende hjerte for at opnå klimamålene med bæredygtigt byggeri, for vi sidder med nøglen til det, siger han. 

God opbakning
Selvom Træ i Byggeriet er en ny spiller i bæredygtigheds-debatten er foreningen blevet taget godt imod af de aktører, der allerede er en del af debatten om træ som byggemateriale.

Både politikere og vigtige spillere i træbranchen har vist deres støtte til foreningen. Det gælder blandt andre TMI, træ- og møbelindustriens brancheforening, som Martin Tholstrup og resten af Træ i Byggeriet har holdt møde med for at sikre en god kontakt, så de to netværk ikke modarbejder hinanden.

Her fik Matin Tholstrup bekræftet, at de organisationer, der allerede findes, har et

Foreningen Træ i Byggeriet

Ideen til foreningen Træ i Byggeriet opstod i sommeren 2018, da Martin Tholstrup begyndte at lege med tanken om at bruge en forening til dels at sikre mere bæredygtigt byggeri, dels til at markedsføre sine egne og andres virksomheders træprodukter til brug i byggeriet.

Foreningen havde stiftende generalforsamling 28. marts, men allerede nu har foreningen tre mål for øje:

- Udbrede viden om brug af træ i byggeriet

 - Ændre lovgivningen, så det bliver lettere at bygge høje træhuse

 - Sikre økonomiske gevinster til dem, der vælge træ som et bæredygtigt byggemateriale

andet fokus end Træ i Byggeriet.

- Derfor giver det mening for os at etablere foreningen, siger Martin Tholstrup.

- Men det betyder ikke, at vi ikke kan gøre brug af hinanden. Vi kan noget forskelligt, og vi kan bruge de andres analyser og udregninger i vores arbejde. På den måde kan vi supplere hinanden. Vi skal ikke til at lave det arbejde, andre allerede har gjort, fortsætter han.

Træ i Byggeriet havde stiftende generalforsamling 28. marts. Af den grund er det ikke været muligt for foreningen at deltage i Building Green 3.-4. april, hvor det endnu engang vil blive tid til debat om bæredygtigt byggeri.

Arrangementet ligger dog for tæt på den egentlige stiftelse af Træ i Byggeriet, og i stedet håber Martin Tholstrup derfor på, at foreningen er klar til at deltage i Build in Wood-konferencen 22.-23. maj.

Foruden Taasinge Elementer er også Superwood og Frøslev træ blandt de virksomheder, der står bag den nye forening. Både Superwood og Frøslev Træ deltager i Building Green som udstillere, hvor direktørerne er klar til at besvare eventuelle spørgsmål til den nye forening.

Artiklen er en del af temaet Danmarks høje træhuse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093