23948sdkhjf

Nordjysk savværk rider stadig på turnaround-bølgen

I 2015 så det skidt ud i hos Norlund i Nørager. Bruttofortjenesten lå på små 2,7 millioner kroner mens driftsresultatet var helt nede at skrabe de godt 37 millioner kroner i røde tal.

I 2016 blev der sat en turnaound i værk. Og den trækker stadig sine spor. 

Savværket Norlund i Nørager i Himmerland har i 2018 overskud for andet år i træk.

Det skriver Ritzau Finans ifølge Finans.

De tiltag, der blev iværksat i forbindelse med turnarounden, har altså haft så stor effekt, at selskabet nu forventer at kunne genskabe egenkaptitalen inden for tre til fem år.

Det er blandt en fornuftig udvikling på toplinjen samt en flytning af palleproduktionen fra Tjele til Nørager, der gerne skulle få betydning for den økonomiske situation i de kommende år.

- Vi kan hive en hel del ud af flytningen og optimeringen af produktionsfaciliteterne i form af besparelser. Optimeringen skal gerne lande på bundlinjen og give ekstra afsæt til, at vi kan lægge yderligere et lag på driften af Norlund. Og vi har stærke forventninger om, at det vil ske, fortsætter Jørgen Sølvsten Skriver, adm. direktør hos Norlund.

Planlagte omkostninger
Selskabets resultat før skat er 1.029 t.kr. mod 5.184 t.kr. i 2017. (-36.700 i 2015, red.). Det underliggende resultat i 2018 udviser fortsat en forbedring af driften i forhold til 2017 og følger den omfattende turnaround plan opstartet i 2016, skriver selskabet i ledelsesberetningen.

Årets resultat er påvirket af øgede planlagte omkostninger, samt flytning af produktionen af paller fra Viskum Skovvej i Tjele til nye produktionsfaciliteter på selskabets adresse Conradsminde 23, Nørager.

Resultatet er desuden negativ påvirket af tabet ved salg af Viskum Skovvej 4, Tjele på 281.000 kroner samt nedskrivninger på ejendommen Viskum Skovvej 13, Tjele på 1.425.000 kroner.

Fortsætter effektiviseringerne
For bare fire år siden tabte Norlund altså 37 millioner kroner på bundlinjen. Nu er man altså i plus, men ikke helt færdig med effektiviseringsøvelser og besparelser.

Selskabet har i 2018 fortsat igangsætning og implementering af en række effektiviseringstiltag som kan styrke selskabets fremadrettede position og konkurrencekraft.

Der skal investeres yderligere i udvikling, omkostningerne pr. savet meter skal bringes ned. Samtidig bliver der arbejdet på måder at spare på strømforbruget og andre områder, hvor der kan hives omkostninger ud af driften.

Ledelsen vil i 2019 forsætte arbejdet med at udbygge selskabets position. Effektiviseringen fortsætter parallelt med udviklingen af produkter og løsninger, som markedet efterspørger.

Ledelsen forventer således en fortsat positiv resultatudvikling i 2019.

Norlund A/S
t. kr. 2018 2017
Bruttofortjeneste 24.480 25.958
Driftsresultat 3.972 6.505
Resultat af finansielle poster -2.943 -1.321
Årets resultat 1.029 5.184
Egenkapital -21.968 -23.431
Antal ansatte 36 36
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093