23948sdkhjf

Lille strejkelyst i 2010

Antallet af tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger steg lidt i 2010 i forhold til 2009, men der var stadig tale om få tabte arbejdsdage.
Strejker og lockouter medførte 18.500 tabte arbejdsdage i 2010 mod 15.000 året før. I storkonfliktåret 2008 var der 1,9 mio. tabte arbejdsdage.

15.800 ansatte var involveret i 329 konflikter i 2010, mens 12.700 ansatte var involveret i 207 konflikter året før. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I årene 2005-2007, hvor der ikke var nogen storkonflikter, lå antallet af tabte arbejdsdage mellem 50.000 og 100.000 om året.

10.000 tabte arbejdsdage i industrien
I stat, regioner og kommuner faldt antallet af tabte arbejdsdage fra 3.300 i 2009 til blot 2.000 i 2010. Det er det laveste antal siden 1997. Antallet af offentligt ansatte involveret i konflikter faldt fra 3.400 i 2009 til 2.200 i 2010.

På det private område gik 16.500 arbejdsdage tabt i 2010 som følge af konflikter. I alt var 13.600 privatansatte involveret i konflikter i 2010 mod 9.300 året før.

Der har i de fleste brancher været en stigning i antal tabte arbejdsdage i 2010 sammenlignet med 2009. I industrien medførte konflikter 10.000 tabte arbejdsdage imod 4.400 året før, men i transport, post og tele faldt antallet af tabte arbejdsdage fra 4.900 til 1.600.

For "Møbelindustri og anden industri" steg antallet af tabte arbejdsdage fra 100 2009 til 500 i 2010. Inden for "Træ-, papir- og grafisk industri" var stigningen tilsvarende.

Kilde: Danmarks Statistik - http://www.dst.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082