23948sdkhjf

Fortsat røde tal hos Boform

Producenten af designkøkkener måtte indkassere et underskud på -2,96 mio. kroner i 2010. På længere sigt er forventningerne dog mere positive.
I oktober 2010 åbnede Boform et nyt showroom på 200 m² i hjertet af København, og det fremhæves som en af årsagerne til, at det i 2010 blev til røde tal for andet år i træk.

Underskuddet lyder på -2,96 mio. kroner efter skat mod -3,42 mio. kroner i 2009.

- Resultatet er påvirket af den omkostningsbelastning, der er påført i forbindelse med etableringen af vor nye Flag Ship Store i centrum af København. Dette er en investering, som forventes at være stærkt bidragende til omsætningsvækst i 2011, oplyser Boform, som i marts måned udvidede sine aktiviteter yderligere med en ny butik i Holte.

Boform A/S ejer 40 % af Boform Cph., der er etableret som et selvstændigt aktieselskab. Det københavnske selskab kom ud af sit første regnskabsår med et underskud på -0,15 mio. kroner, hvilket betegnes som tilfredsstillende.

Boform, der i det forgangne år gennemsnitligt beskæftigede 22 medarbejdere, forventer i 2011 en ” tilfredsstillende udvikling i resultatet ”.

Om Boform A/S
Boforms køkkener bliver produceret på eget snedkeri ved Skudehavnen i Aalborg. Fabrikken er på 3.500 m2, og i det centrale Aalborg har Boform endvidere eget showroom.

Bag virksomheden står chefdesigner Ove Skou, der for 30 år siden designede det første Boform-køkken. Fra 1980 til 1993 var Ove Skou eneejer, hvorefter John Kindberg kom til som partner. I 2007 solgte de virksomheden til Skandinavisk Køkkengruppe.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111