23948sdkhjf

Kronede dage for producent af legeudstyr

Det går strygende for Kompan. Den fynske producent af blandt andet legepladsudstyr har firedoblet deres overskud efter skat og ender på et overskud på 97 mio. kr. efter skat. Omsætningen nærmede sig i 2018 hele 2 mia. kr. efter at være steget med 264 mio. kr. Det er en stigning på 16 procent.  

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Virksomheden, der ligger i det sydøstlige Odense i Tietgenbyen, lykkedes med at øge resultatet på trods af øgede produktionsomkostninger, der også steg med 16 procent – eller 150 millioner. Det viser virksomhedens seneste regnskab. 

På bundlinjen er overskuddet før skat blevet fordoblet fra 84 millioner til 168 millioner og resultatet efter skat firedoblet fra 24 til de 97 millioner.

Virksomheden ansatte 150 nye medarbejdere sidste år og har dermed for længst passeret de 1000 medarbejdere. I 2014 var der 780 medarbejdere (gennemsnit for året) og i 2018 var tallet 1293.

Kompans investeringer har ikke begrænset sig til udvidelsen af medarbejderstaben, de har også hævet beløbet for investeringer i både legepladser og produkter til udendørs fitness. I alt blev der i 2018 investeret for 31 millioner i produkter til udendørsleg for store og små mod 24 millioner året før. 

Kompan holding A/S
mio. kr. 2018 2017
Omsætning 1.935,0 1.670,2
Resultat før finansielle poster og skat 168,2 84,3
Resultat før skat 129,9 37,0
Årets resultat 97,2 24,3
Aktiver i alt 2.030,6 1.904,0
Egenkapital 725,2 630,9
Gns. antal ansatte 1.293 1.140
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2018.

Ledelsen forventer at fortsætte udviklingen i nuværende år og regner med et resultat på samme niveau som 2018 eller bedre. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11