23948sdkhjf

Atter overskud hos Gibotech

Den fynske leverandør af automationsløsninger til blandt andet træindustrien mærker stigende efterspørgsel, og det kombineret med rationaliseringer betød fremgang i 2010.
2009-underskuddet før skat på 6,0 mio. kr. er nu historie hos Gibotech. I 2010 artede markedet sig langt bedre, og her endte Odense-virksomheden med et plus på små 0,1 mio. kr. At overskuddet ikke er større skal til dels tilskrives, at Gibotech tabte 723.000 kr. på konkursen hos vindmøllevirksomheden Skykon.

- Ledelsen finder dette resultat utilfredsstillende, uagtet det er en kraftig forbedring af resultatet fra 2009, skriver Gibotech i sit årsregnskab.

Også bruttoresultatet viste fremgang – nemlig fra 12,6 mio. kr. i 2009 til 15,0 mio. kr. i 2010.

Yderligere fremgang i 2011
Samtidig ser de lysere tider ud til at fortsætte. Ved indgangen til 2011 stod virksomheden med en ”betydelig ordremasse”, og samtidig har en række rationaliseringer og omstruktureringer været med til at sænke omkostningerne.

- Ændringerne i organisationen og forretningsgangene giver en betydelig forbedring i driften. En nøje styring har gjort det muligt i væsentlig grad at overholde de lagte budgetter, hvad angår dækningsgrader og omkostninger, skriver Gibotech.

I 2011 forventes yderligere fremgang og en positiv forbedring af driftsresultatet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078