Langelandsk ejer sælger til konkurrent
En langelandsk virksomhed for messeudstyr og messetæpper har solgt dele af sin forretning, så de fremover kommer til at hedde Messetæpper A/S.
Ejeren Peder Hansen har drevet virksomheden i 35 år, og nu vil han koncentrere sig om messetæpper, der har været en del af virksomheden siden 2006.
Det skriver fyens.dk
Salget af messeudstyrs-delen sker, fordi Compass Fairs ønskede at komme ind på samme marked, og virksomheden valgte at sælge til Compass Fairs i stedet for at ”slås med dem”, siger Peder Hansen til avisen.
Compass Fairs overtager også de seks ansatte. Kontoret ligger i København, og der sker derfor ingen ændringer i virksomheden på Langeland.
Peder Hansen indrømmer overfor avisen, at Nordlangeland ikke er det mest praktiske sted at lægge en virksomhed, der forsyner messer med udstyr.
- Men det er fordi, jeg er så stædig, jeg ikke vil flytte, siger han til fyens.dk.